Lunebjerggård vildsvin - hestepension
Frederiksværkvej 144, 3200 Helsinge kimgregers@gmail.com

 

Velkommen til Lunebjerggård

Lunebjerggårds vildsvin

 

Hestepension

 

 

Lunebjerggård er et lille deltidslandbrug beliggende i Nordsjælland, nærmere bestemt i Ramløse lige nord for Arresø. Gården ejes og drives af Charlotte Qvistgaard Bagge og Kim Gregers Petersen, som også har befolket gården med en datter: Bianca (1987). Udover "produktionsdyr" driver vi en mindre hestepension med plads til 10+6 heste og 6-9 shetlandsponyer i løsdrift og 3 heste i bokse.

 

Vi har en del hobby dyr: heste, hunde, kvæg og katte, men da denne hjemmeside ikke skal fortælle om vores familie, vil vi her koncentrere os om vores "produktionsdyr": vildsvin

Du vil finde mange spændende madopskrifter og tilberedningstips på vores sider. Nogle opskrifter har vi selv fundet på og andre har vi lånt fra kendte kokke, kogebøger osv. Oprindelsen er nævnt ved hver opskrift.

Som du vil kunne læse i afsnittet holdninger, er vi meget engagerede i at producere gode råvarer, og hjemmesidens mange madopskrifter forudsætter to væsentlige ting, for at du kan tilberede lækker mad:

  • Gode råvarer af sunde dyr. Det betyder for os, at dyrene avles økologisk og at de ikke får foder med mærkelige tilsætningsstoffer. Det betyder også, at dyrene aflives på gården, så de undgår at blive stressede og bange inden "deres sidste time".

  • Korrekt tilberedning. Råvaren kan være nok så lækker, men hvis du ikke ved, hvordan den skal behandles i et køkken, hjælper det ikke meget. Derfor har vi gjort meget ud af at fortælle om tilberedning af netop vildsvinekød  og ænder, så du har de bedste muligheder for at skabe god mad.

Så værsgo, gå ombord i vores hjemmeside. Vi håber, du finder nogle gode opskrifter, lærer noget om vildsvin og i øvrigt synes, det var besværet værd at besøge hjemmesiden. Kommentarer, spørgsmål osv. er meget velkomne på kimgregers@gmail.com